Boligskat

Boligskat – hvad pokker er det?

Written by Camilla Skøtt

Drømmer du om at købe din egen bolig – hvad enten det er et hus, en ejerlejlighed eller en andelsbolig – skal du vide lidt om, hvad det koster. Udover selve prisen på huset, skal du nemlig løbende betale boligskat.

Boligskat, tænker du – hvad er det, og skal du virkelig beskattes af dit boligkøb? Ja, på en måde. Du skal nemlig betale en procentdel af både boligens og grundens pris til henholdsvis kommune og stat hvert år. De to skatter går under navnene ejendomsværdiskat og grundskyld.

Hvad er ejendomsværdiskat?

Vi starter med ejendomsværdiskatten. Her er tale om en skat, du skal betale til staten, og det gælder uanset, hvilken type bolig du ejer. I langt de fleste tilfælde bliver ejendomsværdiskatten trukket automatisk via din personlige skat, og det er da også din årsopgørelse, du skal bruge, hvis du vil tjekke, hvor meget du allerede betaler i ejendomsværdiskat nu.

Ejendomsværdiskatten beregnes som en procentdel af hele ejendommens værdi inkl. grunden, men der er forskel på udregningerne alt efter, hvornår boligen er købt, hvor gammel du er, og hvor meget din ejendom er værd. Som tommelfingerregel koster det dog én procent af ejendomsværdien op til 3.040.000 kr., mens det koster tre procent af den værdi, der overstiger dette beløb.

Hvad er grundskyld?

Grundskyld er en skat, du skal betale til den kommune, du er bosat i, og den beregnes på baggrund af selve grundens værdi – altså har dit byggeri på matriklen ingenting at sige.

Grundskyldspromillen beregnes på forskellig vis, og de enkelte kommuner har medbestemmelse, når det kommer til at fastsætte den såkaldte grundskyldspromille, så den er højere i nogle kommuner end i andre, og derfor er du nødt til at tjekke med din kommune, hvis du overvejer at købe en bolig.

Vil du vide mere om boligskat og de forskellige beregningsmodeller, kan du med fordel tage et kig på husblog.dk, hvor du finder en dybdegående artikel om emnet. 

About the author

Camilla Skøtt

Leave a Comment