montering af robotplæneklipper

Robotplæneklipper og montering – kan du få hjælp til det?

Written by Camilla Skøtt

Har du investeret i en robotplæneklipper, men orker du ikke besværet med at montere den? Så er spørgsmålet, om det er muligt at få professionel robotplæneklipper montering – og det er det!

Der er ikke noget som en flot, nyslået græsplæne, og den bliver endnu flottere, hvis du kan nyde den uden at være nødt til at slå den selv. Det kan du heldigvis, hvis du har en robotplæneklipper, men… det der med montering, det er ret bøvlet. Ja, ikke bare er det bøvlet, det er også hårdt og tidskrævende.

Hvorfor? Fordi kablerne skal graves korrekt ned, plæneklipperen skal installeres og testes, og du skal sikre dig, at den kan komme tilbage til sit hi, når det er nødvendigt. Gider du ikke selv? Det forstår vi godt – og der er da også mange muligheder for at få professionel hjælp.

Hjælp – eller den nemme løsning?

Har du ikke lyst til at betale for professionel hjælp, kan du nøjes med den nemme løsning, hvor du bare hæfter kablerne til plænen med de medfølgende pløkker. Det bliver ikke rigtig godt, ej heller særlig flot, men det fungerer nogenlunde efter hensigten. I hvert fald indtil et barn, en hund eller selve robotten kommer til at gribe fat i kablet og rive det op – så skal du på arbejde igen.

Løsningen med professionelle er naturligvis dyrere, men til gengæld får du et kabel, der er gravet ned i jorden med en kabelnedlægger, og du får også hjælp fra en montør, når robotten skal tilsluttes, installeres og testes. Det koster et par tusinde eller tre for en normal størrelse have, men hvis du gør det op i arbejdstid, så er pengene hurtigt tjent hjem – og du kan sidde på din terrasse og nyde solen, mens en anden klarer arbejdet.

Ved du, hvilken løsning du vil gå med? Vi ved i hvert fald godt, hvad vi vælger.

About the author

Camilla Skøtt

Leave a Comment